Sprød pizza

Hvis du vil have kvalitets pizza, så skal man lave dem selv. Det er ikke svært at lave en god pizza, det handler som altid om gode råvare. Pizzadejen er enkel at lave, og kan laves i god tid i forvejen. Stil dejen på køl til du skal bruge den.

Det er ikke alle der har en sten ovn eller lignende i baghaven, men havde jeg en have, ville det være en af de ting jeg helt sikkert ville sikre mig. Tanken om bål, en ovn på ca. 300 grader, og madlavning udendørs, det er lige til at få kuldegysninger af.

Men ovnen kan sagtens bruges. Sku den så højt op som du kan, gerne omkring de 250-260 grader. Sørg for at den bræddepande som du vil bage pizzaerne på er i ovnen så den bliver godt varm. En kold bræddepande er med at sænke temperaturen når du sætter den ind, og det er vi ikke interesseret i. Man kan også skaffe sig en bagesten som du kan have i ovnen. Pizzaerne skulle efter sigende blive virkelig sprøde på sådan en, men den oplevelse må jeg have til gode.

Grundopskriften for de fleste pizzaer er tomatsauce og ost på bunden af et fladbrød. Bag pizzaen i 5 – 7 min og kom så herefter toppings på.

Tomatsaucen kan du lave fra bunden, det tager ca. en times tid for at få den perfekte smag frem, men ellers kan du sagtes købe en god kvalitets pure fra Italien i de fleste supermarkeder.

Tomaten blev bragt til Europa fra Amerika i det 16. århundrede. Europæerne mente at tomaten var giftig, men ved slutningen af ​​det 18. århundrede, var det almindeligt for de fattige i området omkring Napoli at tilføje tomat til deres gær-baserede fladbrød, og sådan blev pizza født. Brødet vandt hurtig i popularitet, og snart var pizzaen blevet en turistattraktion, som besøgende til Napoli vovede sig ind i de fattigere områder af byen for at prøve.

Ost på pizzaer kan være en videnskab i sig selv. Ser man på de forskellige ostetyper ser man på graden af hårdhed, fremstillingsmetoden, lagrings tiden, smages skarphed og hvilket land den kommer fra. Hvis vi kun ser på ostetyper egnet til pizza, vil man nok ikke blive overrasket over at opdage, at de feste stammer fra Italien. De mest almindelige oste er, Provolone, Mozzarella, Parmesan, Gorgonzola og Romano, men betragter man gourmet pizza’erne finder man også italienske oste som Asiago, Fontina, Cacocavallo, Bel Paese, Taleggio og Ricotta. Blandt ikke-italienske typer finder man oste som Cheddar, Feta, Gouda og Gruyére.

De klassiske italienske pizzaer er: calzone, pizza ai funghi (svampe), pizza alla napoletana (tomat, ost, ansjoser og oregano), pizza alla pescatora (fiskerens pizza), pizza alla patate (kartoffelpizza), pizza blanca (hvid pizza – ost), pizza con le salsice (pølsepizza), pizza d’indivia (julesalatspizza), pizza margherita, pizza quattro stagioni (fire årstider-pizza).

Jeg valgte at lave tre forskellige pizzaer: Kartoffel pizza, svampe pizza og en med parmaskinke, rucola og pesto. Jeg lavede dem ca. 20 cm i diameter. Vi delte dem varme fra ovnen, og på den måde kunne vi nyde varme nybagte pizzaer, smage forskellige varianter og ikke blive mæt alt for hurtigt.

Kartoffel pizza:
Kog kartofler møre, skær dem i fine skiver. Svits lidt bacon på en pande. Fordel kartoflerne på dejen, kom bacon over, en god håndfuld frisk rosmarin, frisk kværnet peber og en god olivenolie.

Svampe pizza:
Skær portobello svampene ud i tykke skiver. Bag først pizzaen med tomatpure og en god håndfuld mozzarella ost i 5 min. Tag pizzaen ud og fordel de store portobello svampe. Hæld lidt oliven olie over og bag færdig i 4 min. Drys med tørret oregano.

Parmaskinke med rucola og pesto:
Bag først bunden med tomatpure og en god håndfuld mozzarella ost i 5 – 7 min. Tag pizzaen ud. Fordel den lufttørret parmaskinke, fordel rucola salat over, kom et par blade basilikum på, fordel et par teskefulde pesto over pizzaen og server.

Bon appetit.