Grovbrød med god krumme uden surdej
Til et lille brød.
Start med at lave en fordej. Fordejen er i stedet for at bage med surdej.
Fordej:
2 dl. vand
160 g. hvedemel
gær 1 g. (på størrelse med en ært)
Bland fordejen og stil den overdækket med film på bordet ved stuetemperatur i 12 timer.
Dejen:
Fordej
2 dl. vand
Ca. 40 g. rugmel
Ca. 60 g. grahamsmel eller lignende
Ca. 190 g. hvedemel.
Ca. 10 g. salt
Ca. 2 g. gær (2 ærter)
Bland ingredienserne sammen til en dej. Stil skålen overdækket med film i køleskabet i 18-24 timer.
Dejen formes til en kugle og lægges i en kurv med et viskestykke i. Over viskestykket drysser du en melblanding af rug og hvede eller hvad du nu har. Kom dejen op i kurven og lad den hæve i 2 timer. En time før at brødet skal i ovnen, varmer du ovnen op til 250 grader med en bageplade og en bradepande. Bagepladen skal være brandvarm når brødet lægges op. Drys bagepladen med mel før du kommer brødet på. Hæl en god kop kogende vand i bræddepanden (bradepanden skal stå nederst i ovnen og pas på du ikke bliver skoldet af dampene) og luk hurtigt ovnen. Lad brødet bage i 10 min og skru ned til 200 grader. Lad brødet bage i 1 time. Lad brødet hvile i mindst en time før du skære det.